Hvem er White Eagle?

White Eagle er navnet på en ikke nulevende personlighed, der fra begyndelsen af trediverne til ca. 1980 underviste gennem en engelsk sensitiv kvinde Grace Cooke. Navnet White Eagle betegner et menneske med åndelig indsigt og vision, altså en åndelig lærer. I de gamle mysterier symboliserer den hvide ørn menneskets højere psykiske og åndelige kræfter, hjertesindet. Den er også symbolet på den nye tid, og den er evangelisten Johannes’ symbol.

Skjult i Johannes evangeliet ligger den mystiske historie om menneskets iboende kræfter. Når vi udvikler disse kræfter, kan vi lære at bruge den guddommelige kærlighedskraft, som vil åbne døren til et nyt liv i broderskab og åndelig oplysning.

White Eagle siger om sig selv at han er talsmand for det hvide broderskab, Stjernebroderskabet. Alle der har fulgt hans undervisning og udviklingsvej et stykke tid erkender tilstedeværelsen af en mester i hans ord og arbejde.

Denne Mester er Stjernens Mester, som står bag nutidens dannelse af Logen. Historien om Stjernebroderskabet i det 20. århundrede er bemærkelsesværdig og begyndte med Polaire Brotherhood i Frankrig i 1920-erne. Arthur Conan Doyle har fortalt historien i bogen "Book of The Beyond”.